Online services, oplevelser og salg

 Hammergyden 75, Stige, 5270 Odense N.   1. oktober 2019 
 kl. 15:30 - 18:30

Colourbox er en 100% digital forretning. Virksomhedens opgave er at levere det rette foto til den rette person. Hos Colourbox leveres fotos til over 400.000+ brugere fra 30.000+ fotografer, hvor de igennem Skyfish sørger for, at brugerne kan dele deres egne billeder og filer. 

Du vil få et indblik i, hvad der driver Colourbox, hvilke forhold som er vigtige, hvilke KPI’er der benyttes, hvordan de optimerer deres online services, oplevelser og salg.

Desuden vil de fortælle om deres organisation, hvilke kompetencer, som er vigtige, samt hvad de gør for at tiltrække, fastholde og udbygge organisationen.

Du vil komme til at se eksemplar på onlinekampagner, splittest, analyseværktøjer og auto-e-mails. Kort sagt vil du se, hvordan Colourbox arbejder i forhold til at skabe, fastholde og udbygge kunderelationer.

Endvidere vil du blive inviteret ind under ”motorhjelmen” hos Colourbox, hvor du vil høre om, hvordan virksomheden håndterer mere en 24.000.000+ fotos, på flere sprog og mere end 4 søgninger i sekundet. 

Der sluttes af med en fortælling om, hvordan Colourbox arbejder med deres 4 værdier, som er Ærlighed, Professionalisme, Innovation og Teamwork, i en organisation med ansatte fra 9 forskellige lande med kontorer i Odense og Berlin.

Program

Kl. 15.30: Velkomst ved Erhvervsklub Fyn
Kl. 15.35: Kort præsentation af, hvem Colourbox er
Kl. 15.45: Præsentation af Colourbox´s services
Kl. 16.00: Sådan sælger Colourbox mere end 10.000 billeder om dagen
Kl. 17.00: Let traktement
Kl. 17.15: Derfor vælger 95% af alle kommuner at dele deres billeder på Colourbox´s system (vi spiser, mens der tales)
Kl. 17.45: Spørgsmål
Kl. 18.00: Præsentation af Colourbox´s nyeste tiltag og virksomhed
Kl. 18.15: Small talk samt evt. flere spørgsmål
Kl. 18.30: Tak for i dag

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest tirsdag den 24. september.
På den ene side er der en deltagerbegrænsning, men på den anden side er der plads til 100 personer, så tag endelig en gæst med – en leverandør, en kunde, en samarbejdspartner – eller en anden, som, du mener, bør introduceres til Erhvervsklub Fyn.
Deltagelse er gratis.

Vedr. parkering:
Benyttes GPS så indtast, at der skal køres ad Strandholtvej. Hammergyden er en sidevej hertil, og Colourbox ligger 500 m ud af grusvejen Hammergyden. Nr. 75 ligger ad en lille stikvej til højre, lige inden Hammergyden drejer til venstre. Kør ned ad stikvejen og parker på venstre side, hvis plads. Ellers kør videre og til venstre rundt om bygningen og parker enten her på højre hånd eller på den runde plads for enden af bygningen, hvor også hovedindgangen findes.

Sidste frist for afbud er søndag den 29. september, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at virksomheden står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Dette arrangement er allerede afholdt og du kan blot læse om, hvad du er gået glip af.