X
X

Nåede du ikke at komme med til Dan-Foam ApS sidste år?

place
Dan-Foam ApS – Holmelund 43, 5560 Aarup
calender
21 nov, 2018
time
kl. 15:30 – 18:30

Nåede du ikke at komme med, da vi besøgte Dan-Foam i 2017, så har du muligheden, når virksomheden inviterer indenfor endnu engang.

Dan-Foam er en fabrik i Tempur-Sealy koncernen, der fremstiller TEMPUR®-madrasser og -puder til 83 lande i hele verden på nær USA, hvor der findes 2 tilsvarende fabrikker. 
Vi skal se fabrikken i Aarup og opleve den unikke fremstillingsproces af trykaflastende madrasser og puder, baseret på et unikt viskoelastisk temperaturfølsomt materiale, der oprindeligt er udviklet af NASA til brug i astronauters rumdragter.
Fabrikken er på 55.000 m2 og repræsenterer en moderne, højteknologisk produktion gennemført af 300 medarbejdere.

Tempur Danmark er det danske salgsselskab for den børsnoterede amerikanske koncern Tempur Sealy International Inc. Tempur Sealy udvikler, producerer og forhandler varemærket TEMPUR®. 
Tempur Sealy International, Inc. er verdens største sengeproducent. 
TEMPUR produkter sælges i dag i mere end 90 lande, og alene i Danmark er der over 100 forhandlere.
Tempur Sealy’s mission er at ændre og forbedre danskernes nattesøvn via trykaflastende madrasser og puder, der giver en roligere og dybere nattesøvn og dermed større livskvalitet.

Program

15:30   Ankomst og tjek ind.
15:40   Introduktion til TEMPUR og historien bag
16:15   Fabriksrundvisning
17:30   Mulighed for spørgsmål, hvor TEMPUR efterfølgende er vært ved et let traktement
18:30   Tak for i dag

Praktiske oplysninger

Der er en deltagerbegrænsning på 20 personer.
DELTAGELSE ER BEGRÆNSET TIL MEDLEMMER, DER IKKE DELTOG SIDSTE ÅR, og der kan kun deltage én person pr. virksomhed, og det er ikke muligt at tage gæster med.
Tilmelding senest onsdag den 14. november 2018 kl. 12.00.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er mandag den 19. november, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no-show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Vedr. parkering: Der er begrænset antal gæsteparkeringer ved hovedindgangen, så parkér på den store parkeringsplads ved rundkørslen i umiddelbar forbindelse med fabrikken. BEMÆRK, at man IKKE må gå over pladsen hvor ind- og udlæsning foregår, men skal gå uden om hegnet langs landevejen.
Alternativt kan man parkere overfor Uno-X tanken.

Bemærk ang. navneskilte: Vi skal alle registreres med virksomhedens gæsteskilte med stregkode, som du får ved ankomsten. Kom derfor gerne i god tid.

NB! Da alle døre låses efter kl. 16 og på grund af store afstande på fabrikken, er det kun praktisk muligt at gå før tiden, når vi kommer tilbage fra fabriksrundvisningen kl. cirka 17:30.

Husk, at virksomheden står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du allerede inden ved, du ikke bliver og spiser med.