X
X

Kom op i højden og få et godt grin – i Gorilla Park med Bandit Productions

place
Gorilla Park – Rødmevej 45, 5771 Stenstrup
calender
23 maj, 2019
time
kl. 15:30 – 18:00

Skjoldemose Gods er noget ud over et traditionelt drevet gods.

Godset har etableret et koncept, hvor den smukke natur, fysisk aktivitet og fællesoplevelsen indgår som bærende elementer. Gorilla Park Svendborg åbnede i sommeren 2010. Efter et par års drift var konceptet modent til at blive udfoldet yderligere, og i 2013 åbnede Gorilla Park Vejle i Nørreskoven, som ligger ned til den smukke Vejle Fjord blot 5 min. fra byens centrum, og allerede ved udgangen af 2014 havde langt over 60.000 mennesker besøgt parkerne, og mange er fulgt efter siden. Der er blevet grinet, gispet og nok også grædt lidt – af både glæde og af skræk!! 
Gorilla Park er i dag meget mere end blot klatring. Mange nye aktiviteter er kommet til såsom segway safari, adventure race og hængekøjehotel.
 
Skjoldemose Gods huser også virksomheden Bandit Productions.
Desiree Ulrich har i mere end 20 år ikke lavet andet end at finde på nye idéer til reklamefilm. Hun kan koge et budskab ned til 1 minut og servere det i en underholdende, morsom og mindeværdig stil, der skaber salg.
Desiree laver sjove film, som bliver hadet ligeså meget, som de bliver elsket – og sådan sætter hun en ære i at arbejde. 
De fleste vil nok efter en smagspøve på Bandit Productions arbejde nikke genkendende til, at selv om både kommunale kommunikationer og virksomheders selvbiografier kan lyde kedeligt for den uindviede – så behøver de virkelig ikke være det. 

Program

15.30: Velkomst ved Erhvervsklub Fyn
15.40: Godsejer Lars Ulrich introducerer til Gorilla Park
16.00: Kaffe, kage og networking med mulighed for en svævetur
16.45: Indehaver og kreativ hjerne Desiree Ulrich om Bandit Productions og viral markedsføring helt ud over kanten
17.30: Hotdog og vand, networking
18.00: Farvel

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest torsdag den 16. maj.
Der er en deltagerbegrænsning på 50 personer.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er tirsdag den 21. maj, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Arrangementet afholdes i tipi ved Gorilla Park. Parkering ved parken.

Husk, at virksomheden står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Tilmeld
X