X
X

Skriv din email-adresse (dit brugernavn) i feltet og klik på NULSTIL PASSWORD. Herefter får du tilsendt et link til nulstilling af password.

Generalforsamling 2020

place
Hotel Scandic – Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
calender
18 feb, 2020
time
kl. 15:30 – 19:00

Erhvervsklub Fyn afholder Generalforsamling på Hotel Scandic.

Efter generalforsamlingen tager vi fat på et højaktuelt emne for ambitiøse små og mellemstore virksomheder "SME Entry Strategies & Gateways for Emerging Markets".
 
Direktør Lars Siggaard Andersen fra konsulentbureauet Andersen Consult ApS deler erfaringer samlet fra 200+ SMV-projekter med fokus på internationalisering, etablering, eksport og funding rettet mod de nye økonomier – baseret på en gennemprøvet proces.
Lad dig inspirere af relevante cases med SMVer, der har fået succes på de såkaldte emerging markets.
 
Andersen Consult ApS har i mere end 17 år hjulpet danske SMVer med at få succes på nye markeder – ikke altid dem som ligger til højrebenet, men derimod vækstmarkeder i bl.a. Sydøstasien og Afrika. Markeder, som involverer enorme muligheder og selvsagt også en række udfordringer.
 
En sådan proces for danske produktionsvirksomheder kræver forberedelse, planlægning og ressourcer. Man kan med fordel alliere sig med tilskudsprogrammer, der kan støtte processen økonomisk, med erfarne projektudviklere og med dygtige entreprenører, som allerede er i gang på markedet og meget mere.
 
Hør en række relevante cases med danske SMVer, der har fået succes på fjernmarkederne, og hvordan det er lykkes dem med både op- og nedture på vejen. Der kastes lys over værktøjer til at sikre sig det bedst muligt udgangspunkt og den bedst mulige eksekvering.
 
Med andre ord: Hvordan får man en dansk SMV fra Zero til Hero, når det gælder udvikling af nye markeder.
 
Mere info om Andersen Consult: http://andersenconsult.com/
Mere info om AndersenB2B-netværket: http://andersenb2b.com/
 
Vi afslutter med et lækkert traktement, hvor Scandic kræser for os efter egen lyst og fantasi.

Under middagen deltager direktør Lars Siggaard Andersen og konsulent Sanne Kjeldsteen fra Andersen Consult ApS, så fik du ikke spurgt om alt det, du ville under foredraget, så er der rig mulighed for at gribe fat i eksperterne.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens årsberetning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 
  4. Budget for indeværende kalenderår
  5. Kontingent for næste kalenderår (bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 1.600 kr. + moms)
  6. Valg af 5-9 bestyrelsesmedlemmer
    • Stina Løndahl Henriksen er på valg og modtager genvalg
    • John Pedersen er på valg og modtager genvalg
    • Helle Schroll, Jens Løvstrøm, Kurt Larsen og Birger Sørensen udtræder af bestyrelsen.
    • Bestyrelsen foreslår nyvalg til følgende, således at bestyrelsen består af 9 medlemmer:
    • – Michael Habæk Mortensen, erhvervskundechef, Nykredit
    • – Torben Christensen, Target Headhunting
    • – Manuel Kehrer, virksomhedskonsulent SDU Rio
    • – Bjarne Skov Bækkelund, IT-rådgiver, Infowise
  7. Valg af revisor
  8. Indkomne forslag (der er ikke indkommet forslag)
  9. Aktivitetsplan for det kommende år 
  10. Eventuelt

Program

•    Kl. 15.15-15.30: Ankomst, registrering og tid til en snak over en kop kaffe og et stykke kage
•    Kl. 15.30-15.35: Velkomst ved Erhvervsklub Fyn
•    Ca. kl. 15.35-16.30: Generalforsamling
•    Ca. kl. 16.30-16.45: Pause
•    Ca. kl. 16.45-18.00: Foredrag "SME Entry Strategies & Gateways for Emerging Markets" ved direktør Lars Siggaard Andersen, Andersen Consult ApS
•    Ca. kl. 18.00: Buffet med networking

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest tirsdag den 11. februar kl. 12.00.
Deltagelse er gratis. 
Man kan kun deltage i generalforsamlingen som stemmeberettiget, hvis man har betalt medlemskontingent for 2020. 
Det er ikke muligt at tage gæster med.

Sidste frist for afbud er søndag den 16. februar, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et forhøjet no-show-gebyr på 250 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at Erhvervsklub Fyn står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Tilmeld
Hvis der ingen TILMELD-knap er betyder det at arrangementet er fuldt-booket.
For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.
X