X
X

Skriv din email-adresse (dit brugernavn) i feltet og klik på NULSTIL PASSWORD. Herefter får du tilsendt et link til nulstilling af password.

Virksomhedsbesøg hos Blue Ocean Robotics

place
Blue Ocean Robotics – Svendborgvej 226, 5260 Odense S
calender
22 sep, 2021
time
kl. 15:30 – 18:00

Mød verdens første Robot Venture Factory.
 
Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter med fokus på kommercialisering, global distribution og vækst. Porteføljen af robotter inkluderer UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af blandt andet patientstuer; GoBe Robots, en mobil telepresence robot til kommunikation, social inklusion og CO2 klimaforbedringer; PTR Robots, en mobil robot til forflytning- og genoptræning af patienter, mfl.
 
Virksomheden udvikler robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab.
Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags – en “Robot Venture Factory”.
 
Blue Ocean Robotics har blandt andet vundet en af robot branchens største internationale priser, IERA Award 2019.

Program

  • 15.30:     Velkomst og Intro til Blue Ocean Robotics, inkl. Spin-Outs v/ Claus Risager
  • 16.15:     Præsentation og live demo af GoBe Robots
  • 16.35:     Præsentation og live demo af UVD Robots
  • 16.55:     Præsentation og live demo af PTR Robots
  • 17.15:     Forplejning & netværk
  • 18:00:     Tak for i dag

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest onsdag den 15. september, kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 90 deltagere, og der kan deltage op til 5 personer per virksomhed, og der kan også tages en gæst med til arrangementet.
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. 
Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er mandag den 20. september, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Der er parkeringspladser foran hovedindgangen ved karruseldøren.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at virksomheden står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.
For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.