X
X

Skriv din email-adresse (dit brugernavn) i feltet og klik på NULSTIL PASSWORD. Herefter får du tilsendt et link til nulstilling af password.

Erhvervsklub Fyns Nytårskur 2022 – en jubilæumsudgave

place
Hotel Scandic – Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
calender
8 feb, 2022
time
kl. 15:00 – 19:00

Erhvervsklub Fyn kickstarter det nye år med et brag af en Nytårskur for det fynske erhvervsliv.
Og det er rent faktisk mere end en Nytårskur denne gang… Sidste år kunne Erhvervsklub Fyn fejre 40 års jubilæum, men grundet Corona-situationen blev fejringen udskudt. Vi håber i høj grad nu, at pandemiens hærgen levner plads til at lade os fejre de 40 år med manér. Sikkert, men med alt hvad et 40 års jubilæum fortjener!

Oplev kulturkommentator, kritiker og litteraturhistoriker ved Berlingske og en af Danmarks mest markante og indflydelsesrige meningsdannere Anne Sophia Hermansen, hvis foredrag er utraditionelle og muntert provokerende. Hun siger f.eks., at hun giver lønforhøjelse til dem, der stikker ud, og ikke til dem, der retter ind. Hun ved også, hvad det vil sige at blive “troldebollet”, dvs. shitstormet på nettet, og holder mange foredrag om sociale medier, og hvordan shitstorme og ekkokamre påvirker samfundsdebatten – og os som mennesker.
Dagens foredrag tager afsæt i Anne Sophia Hermansens syv bud til kvinder:
1. Vær modig og risikovillig
2. Gift dig med en god mand – eller bliv skilt
3. Del barslen
4. Gå efter magten – den flyver ikke ind i munden på dig som stegte duer
5. Forson dig med, at alle ikke elsker dig – du elsker heller ikke alle
6. Dan stærke netværk – og udvis søstersind
7. Og vid, at stikker du måsen frem, får du taget temperaturen

Efter den opsang vil endnu en stærk kvinde, den dobbelte Danmarksmester i Poetry Slam Sara Hauge, udfordre os med sin lyrik og stærke holdninger til samfundet og livet i sin helhed.

Seniorøkonom Jan Størup stiller som altid skarpt på den årlige ”økonomiske vejrudsigt”, så de fynske virksomheder får et indblik i, hvad der er i vente på den nationale såvel som internationale scene.

Erhvervsklub Fyns medlemmer har nomineret fynske virkomheder, som har udmærket sig ved en ekstraordinær indsats, og en afstemning blandt tre udvalgte nominerede virksomheder har ledt frem til en vinder af årets Erhvervsklub Fyn pris.

Vi har valgt at bryde med traditionen og serverer ikke hotdogs, men byder i stedet på et lækkert traktement, hvor Scandic kræser for os efter egen lyst og fantasi. Vi byder som sædvanligt på hyggeligt samvær.

Program

•    Kl. 15.00-15.30: Ankomst, registrering og tid til en snak over en kop kaffe og et stykke kage
•    Kl. 15.30-15.40: Velkomst ved Erhvervsklub Fyn
•    Kl. 15.40-17.00: Foredraget "Kvinde, kend din magt" med kulturkommentator, kritiker og litteraturhistoriker Anne Sophia Hermansen
•    Kl. 17.00-17.10: Pause
•    Kl. 17.10-17.20: Poetry Slammer Sara Hauge fyrer op under os
•    Kl. 17.20-18.05: Den økonomiske vejrudsigt v. Jan Størup Nielsen
•    Kl. 18.05-18.20: Uddeling af Erhvervsklub Fyn prisen 2022
•    Kl. 18.20: Servering af et traktement efter kokkens fantasi med networking

Praktiske oplysninger

Arrangementet er i direkte forlængelse af Erhvervsklub Fyn generalforsamling, som vi håber, at du også vil deltage i, hvis din virksomhed er medlem af foreningen!

Tilmelding senest tirsdag den 1. februar 2022 kl. 12.00.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er søndag den 6. februar 2022, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et forhøjet no-show-gebyr på 250 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at Erhvervsklub Fyn står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.
For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.