X
X

Skriv din email-adresse (dit brugernavn) i feltet og klik på NULSTIL PASSWORD. Herefter får du tilsendt et link til nulstilling af password.

Virksomhedsbesøg hos BCM Transtech

place
BCM Transtech – Industrivej 60, 5672 Broby
calender
4 maj, 2022
time
kl. 16:00 – 18:15

Tag med til Broby og mød verdens førende leverandør af lager- og logistikløsninger til bølgepapindustrien.

Hør, hvordan familievirksomheden har udviklet sig fra en lille dansk maskinfabrik til en verdensomspændende nichevirksomhed og bliv klogere på, hvordan man igennem så mange år kan fastholde sin position som markedsleder.

Blandt andet har virksomheden været igennem en større digital transformation, som omfatter både produktion og salg.

Det er ikke kun i virksomheden, man oplever, at det går godt. BCM har også været indstillet til diverse priser både nationalt og internationalt og både indenfor innovation og digitalisering.

Så vi har at gøre med en virksomhed, som har fingeren på pulsen og som på mange områder er foran deres tid.

Program

Nærmere program følger. Vær opmærksom på, at starttidspunktet er ændret fra 15.30 til 16!

Praktiske oplysninger

Tilmeldingsfristen er onsdag den 27. april, kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 45 personer, og der kan maks deltage 3 personer fra samme virksomhed.
Det er muligt at tage en gæst med til arrangementet.

Seneste frist for afbud er mandag den 2. maj, kl. 12.00.
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. En kollega er velkommen til at tilmelde sig, hvis du melder fra. Vedkommende vil så få en plads, hvis der er ledige pladser eller blive skrevet på venteliste, hvis der er fuldbooket.
Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Deltagelse er gratis.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

BCM Transtech vil være vært for forplejning og netværk, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Det er ikke tilladt at tage billeder i produktionen. Det er aftalt, at Erhvervsklub Fyn tager stemningsbilleder.

Parkering kan foregå foran bygningen og langs Industrivej

Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.
For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.