Besøg hos TV2/Fyn

 TV2/Fyn  – Olfert Fischers Vej 31, 5220 Odense SØ   

 11. januar 2023   kl. 15:30 - 18:30

 

Nu får du chancen for at besøge dit lokale mediehus, når TV2/Fyn inviterer os indenfor. 

Vi kommer til at se det redaktionelle miljø på stationen, og vi vil især komme til at høre om, hvordan TV2/Fyn har været på en rejse mod mere konstruktiv journalistik i de senere år, ligesom vi helt sikkert også vil høre om de digitale udfordringer og muligheder, et mediehus som TV2/Fyn står midt i med eksempelvis brug af data, sociale medier, TV 2 Play og meget andet. 

Desuden får vi mulighed for at give input til, hvilken slags indhold, der kunne være interessant at se og høre endnu mere om, når vi er med i en fælles brainstorm om indhold. 

Redaktionschef Lasse Hørbye Nielsen fra TV2/Fyn er vores vært på aftenen suppleret af dagens nyhedsredaktør, der kan tale om dagens aktuelle nyheder. 

Praktiske oplysninger

Arrangementsansvarlig Gitte Glibstrup:

Der åbnes for tilmelding ca. en måned før arrangementets afholdelse.
Tilmeldingsfristen er onsdag den 4. januar, kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 50 personer, og der kan deltage 2 personer per virksomhed.
Det er muligt at tage en gæst med til arrangementet.

Seneste frist for afbud er mandag den 9. januar, kl. 12.00
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. En kollega er velkommen til at tilmelde sig, hvis du melder fra. Vedkommende vil så få en plads, hvis der er ledige pladser eller blive skrevet på venteliste, hvis der er fuldbooket.

Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Der vil være et no show gebyr på 150; + moms ved afbud efter fristen og ved udeblivelse.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden turens start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 
Virksomheden står med mad, så fortæl os på info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke spiser med – på forhånd tak!

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.


For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.