Bridgewalking Lillebælt

 Bridgewalking Lillebælt  – Galsklintvej 2, 5500 Middelfart   

 19. juni 2025   kl. 16:30 - 20:30

 

Bridgewalking Lillebælt er et samarbejdsprojekt mellem Fredericia og Middelfart kommune. Formålet med projektet var at etablere et turistmæssigt fyrtårn, som kunne styrke turismen og øge kendskabet til området. Kronprinsesse Mary gik den første tur den 10. maj 2015  og siden har næsten en halv million gæster gjort det samme.

Middelfart og Fredericia kommuner arbejder tæt sammen for at sikre, at oplevelsen er tilgængelig for både danske og udenlandske turister, og at der er fokus på sikkerhed og service i verdensklasse. Bridgewalking Lillebælt er i sig selv en sjælden oplevelse, da det er en af de få steder i verden, hvor man kan gå på toppen af en fungerende bro, hvilket gør det til en helt særlig attraktion i Danmark. 
Med inspiration i Bridgeclimbing i Sydney fik man i 2015 endelig tilladelse til at gå en guidet tur på Den Gamle Lillebæltsbro med op- og nedgang i Middelfart. 
Virksomheden bag sørger for, at der er uddannede guider, som både sikrer deltagerne en sikker tur og leverer interessant viden om broens historie, lokalområdet og den omkringliggende natur. I juni måned skal vi besøge Bridgewalking, som udover at få mere viden om denne spændende attraktion også giver deltagerne mulighed for at få en guidet tur på broen.

Program:
16.30 – 17.00: Velkomst og præsentation af Bridgewalking
Chef for Bridgewalking Lone Skjoldaa fortæller den spændende historie om Bridgewalking, og om hvordan det er at stå i spidsen for en attraktion, der ikke findes magen til i Europa.

17.00 – 17.30: Bridgewalkings betydning for Middelfart
Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer fortæller om Bridgewalkings betydning for turismen i området.

17.30 – 18.00 Spørgsmål og debat

18.00 – 18.30 Let traktement og netværk

19.00 – 20.00: Mulighed for en guidet tur over Den Gamle Lillebæltsbro.
Dette kræver tilmelding på forhånd. Læs om reglerne her: https://bridgewalking.dk/oplevelsen/#foer-du-skal-paa-broen

20.30:             Tak for i dag!

Praktiske oplysninger:
Arrangementsansvarlig: Søren Fohlmann
M: 2291 2000
soren@fohlmann.com

Tilmelding:
Der åbnes for tilmelding d. 23. maj kl. 12.00. Deltagelse inkl. guidet tur på broen er gratis.
Sidste frist for afbud er 16. juni kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 50 personer i alt og max 2 deltagere pr. virksomhed.
Det er muligt at tage en gæst med til arrangementet.

Al tilmelding og afmelding foregår på www.erhvervsklubfyn.dk. Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves dog et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no-show-gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Virksomheden står med mad, så send en mail til den arrangementsansvarlige, hvis du ikke bliver og spiser med.

Bemærk ang. navneskilte:
Husk at tage dit navneskilt på ved besøgets start, så antallet af fremmødte kan registreres.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.


For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.