Carl Hansen & Søn

 Carl Hansen & Søn  – Hylkedamvej 77, 5591 Gelsted   

 27. marts 2025   kl. 15:30 - 18:30

 

Firmaet Carl Hansen & Søn er en dansk designvirksomhed, som har været ejet og drevet af familien i nu tre generationer.
Carl Hansen & Søn har i årenes løb fastholdt sit store fokus på at bevare danske design-klassikere og samtidig udvide sortimentet i samarbejde med indflydelsesrige, nye møbelarkitekter. Målet er at samle de bedste og mest ikoniske og moderne møbeldesigns under ét tag.
På virksomheden i Gelsted ved Middelfart produceres blandt andet møbler af anerkendte danske designere fra midten af forrige århundrede som Hans J. Wegner, Ole Wanscher, Arne Jacobsen, Frits Henningsen, Kaare Klint og Poul Kjærholm.
Desuden samarbejdes med designerduoen Strand + Hvass, designeren Thomas Bo Kastholm, multikunstneren Naja Utzon Popov og Anker Bak – visionære moderne danskere, der skaber morgendagens klassikere med respekt for tidligere designeres stolte traditioner, og som deler disse værdier. 

Program – torsdag d. 27. marts :

  • 15.30 – 15.45 Velkomst
  • 15.45 – 16.15 Introduktion til firmaet Carl Hansen & Søn v/ CEO Knud Erik Hansen
  • 16.15 – 17.30 Rundvisning
  • 17.30 – 17.45 Afrunding og spørgsmål
  • 17.45 – 18.30 Let traktement og netværk

Praktiske oplysninger
Arrangementsansvarlig: John Pedersen

Tilmelding: 
Der åbnes for tilmelding d. 27. februar kl. 12.00. Deltagelse er gratis.
Sidste frist for afbud er d. 26. marts kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 25 personer i alt og derfor kun en deltager pr. virksomhed, og der ikke mulighed for at tage en gæst med.

Al tilmelding og afmelding foregår på www.erhvervsklubfyn.dk. Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves dog et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr, uanset anledning til afbud og fravær.

Parkering: Der er parkeringsmulighed på virksomheden.

Virksomheden står med mad, så send en mail til den arrangementsansvarlige, hvis du ikke bliver og spiser med.

Bemærk ang. navneskilte:
Husk at tage dit navneskilt på ved besøgets start, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.


For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.