Virksomhedsbesøg hos ELDAN Recycling

 ELDAN Recycling  – Værkmestervej 4, 5600 Faaborg   

 25. januar 2023   kl. 15:30 - 18:30

 

Siden 1956 har Faaborg-virksomheden ELDAN Recycling arbejdet hårdt på at levere de bedste maskiner og løsninger indenfor genanvendelse af forskellige materialer til deres kunder. Selvom ELDAN er en ældre virksomhed, blev de i 2020 udnævnt som Gazellevirksomhed. Virksomheden er fortsat i en rivende udvikling og er i de sidste 20 år gået fra en omsætning på 50 – 500 mio kr. 

ELDANs maskiner bliver produceret på fabrikken i Faaborg, og der er blevet installeret mere end 1200 komplette anlæg og 8100 individuelle maskiner over hele verden. ELDAN beskæftiger i dag ca. 115 medarbejdere og har siden 2000 været en del af den svenske koncern Lifco og Carl Bennet AB, som på verdensplan har mere end 5000 medarbejdere. 

Her får vi en unik mulighed for at kigge ind i den spændende sydfynske virksomhed, der har et stort internationalt snit og som tænker i rentable løsninger indenfor genindvinding. ELDANs produktsortiment dækker over kundetilpassede maskiner, der anvendes til bearbejdning af forskellige typer af skrot som blandt andet dæk, kabler og køleskabe samt elektronik- og aluminiumsskrot, så de neddelte materialer kan få nyt liv i andre produkter. 

Præsentationen foretages af Carsten Nielsen, der er salgschef for blandt andet USA og Australien. 

Hjemmeside:  
ELDAN Recycling | Recycling solutions from Denmark to the World (eldan-recycling.com) 

Program

  • 15.30 – 15.45    Velkomst
  • 15.45 – 16:15    Introduktion til ELDAN Recycling
  • 16:15 – 17:15    Rundvisning
  • 17.15 – 17:45    Virksomhedspræsentation
  • 17.45 – 18.30    Let traktement og netværk

Praktiske oplysninger

Arrangementsansvarlig Torben Christensen:

  • Mail: tc@targetheadhunting.com
  • Telefon: 2014 3976

Der åbnes for tilmelding ca. en måned før afholdelse.
Tilmeldingsfristen er onsdag den 18. januar, kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 25 personer.
Det er kun muligt at deltage en person per virksomhed, men derimod kan man tage en gæst med til arrangementet.

Seneste frist for afbud er mandag den 23. januar, kl. 12.00.
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. En kollega er velkommen til at tilmelde sig, hvis du melder fra. Vedkommende vil så få en plads, hvis der er ledige pladser eller blive skrevet på venteliste, hvis der er fuldbooket.
Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Deltagelse er gratis.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Virksomheden vil være vært for forplejning og netværk, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.


For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.