Virksomhedsbesøg hos Alumeco

 Næsbyvej 26, 5000 Odense C   25. august 2022 
 kl. 15:30 - 18:30

Alumeco inviterer bag facaden og giver indsigt i deres virksomhed.

Alumeco er en international metalgrossist grundlagt i 1983 med hovedsæde i Odense.
Alumeco leverer løsninger i aluminium, rustfrit stål, kobber, bronze og messing til den metalforbrugende industri.
Som global leverandør og samarbejdspartner har de en vidtrækkende, international kontaktflade samt en række datterselskaber i Europa, Nordamerika og Kina. 

Program

  • 15.30 – 15.45    Velkomst ved Key Account Manager, Christian Pilgaard
  • 15.45 – 16:15    Introduktion til Alumeco ved Salgsdirektør, Jakob Jespersen
  • 16:15 – 17:15    Rundvisning
  • 17.15 – 17:45    Digitalisering hos Alumeco ved Marketingchef, Niels Findstrup Wolmar
  • 17.45 – 18.30    Let traktement og netværk

Praktiske oplysninger

Tilmeldingsfristen er torsdag den 18. august, kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 75 personer, og der kan maks deltage 3 personer fra samme virksomhed.
Det er muligt at tage en gæst med til arrangementet.

Seneste frist for afbud er tirsdag den 23. august, kl. 12.00.
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. En kollega er velkommen til at tilmelde sig, hvis du melder fra. Vedkommende vil så få en plads, hvis der er ledige pladser eller blive skrevet på venteliste, hvis der er fuldbooket.
Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Deltagelse er gratis.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Virksomheden vil være vært for forplejning og netværk, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Dette arrangement er allerede afholdt og du kan blot læse om, hvad du er gået glip af.