Om os
Historien bag
Erhvervsklub Fyn er et traditionsrigt netværk, som blev stiftet i starten af 1980’erne. Dengang gik netværket under navnet Eksportklub Fyn.
Netværket voksede dog hurtigt i både antal og branchebredde, hvorfor navnet blev ændret til Erhvervsklub Fyn. Det nye navn var langt mere dækkende for medlemmernes ønske om klubbens arbejde og aktiviteter, da det tydeligere signalerede medlemmernes ønsker om vidensdeling, erhvervssamarbejder på tværs og indsigt i internationale erhvervsforhold.
Bestyrelsen

Bjarne Skov Bækkelund
Bestyrelsesleder
bsb@mb-solutions.dk
Jeg tror på, at gode relationer skaber gode forretninger
– og at netværk først for alvor giver værdi, når vi bruger hinanden, hjælper hinanden og spiller hinanden gode. 🧡
Til daglig er jeg Sales Manager hos MB Solutions, hvor jeg arbejder med relationer, forretning og kunder inden for Security, Infrastruktur og AI.
I Erhvervsklub Fyn brænder jeg for at skabe rammerne for stærke relationer, nye muligheder og møder mellem mennesker, som måske ellers aldrig havde fundet hinanden.
For mig handler netværk ikke om, hvor mange man kender – men om hvad vi kan skabe sammen.

Gitte Glibstrup
Vicebestyrelsesleder
gg@strupstrup.dk
Gitte Glibstrup er partner i kommunikations-bureauet StrupStrup®, der siden 2009 har hjulpet SMV’er samt offentlige organisationer med strategisk kommunikation og digital markedsføring.
Hun er oprindeligt uddannet journalist fra SDU og er desuden uddannet indenfor digital markedsføring, strategisk kommunikation og rådgivning, bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder (Aarhus BSS), SCRUM, podcastning, adfærdsdesign … og meget mere.
Gitte har en ambition om bestyrelsesarbejde, og som en af sine første opgaver har hun sagt ja tak til at repræsentere Erhvervsklub Fyn i TV 2 FYNs repræsentantskab.

Torben Christensen
Kasserer
tc@targetconsulting.dk
Via jobprofiler som revisor, CAO, CFO, CEO samt som selvstændig rådgiver har Torben Christensen gennem 35 år i erhvervslivet opbygget en masse erfaring samt kompetence fra adskillige brancher.
Torben er aktiv i flere professionelle bestyrelser samt advisory boards, og han er partner og headhunter hos KVR Vikar og Rekruttering, hvor han – ud over headhunting og rekruttering – også arbejder med outplacement, coaching og lignende.

John Pedersen
Bestyrelsesmedlem
johnp2307@outlook.com
I dag engagerer John sig primært i bestyrelsesarbejde i fonde og investeringsselskaber, hvor han bidrager med vigtige kompetencer fra sine 36 år som økonomidirektør i Middelfart-selskabet Interacoustics A/S, som er en del af den børsnoterede Demant-koncern.
John har gennem årene opbygget en betydelig erfaring inden for økonomi, ledelse og forretningsudvikling. Gennem årene har hans ansvarsområder udvidet sig fra økonomi til også at omfatte IT, HR og Facility Management.
John er oprindeligt uddannet i pengeinstitutsektoren.

Manuel Kehrer
Bestyrelsesmedlem
makeconsult.mail@gmail.com
Manuel har for nylig skiftet karrierespor og etableret sig som selvstændig freelancekonsulent i egen virksomhed. Med en passion for internationalisering – både i Danmark og globalt – arbejder han målrettet for at hjælpe internationale borgere med at finde fodfæste og trives i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.
Hans mission er at skabe værdi ved at bygge bro mellem mennesker og muligheder samt støtte virksomheder i deres internationaliseringsrejse.
Manuel er uddannet cand.negot i fransk og engelsk fra Syddansk Universitet og har en tysk baggrund. Han bringer solid erfaring med sig fra tidligere stillinger inden for undervisning, uddannelsesudvikling, salg og marketing.

Bibi Liebmann
Bestyrelsesmedlem
kontakt@bibiliebmann.dk
Bibi Liebmann er indehaver af BibiLiebmann og Bluwave ESG, hvor hun hjælper SMV’er inden for industri og håndværk med strategi, forretningsudvikling, eksekvering og ESG-rapportering.
”For mig handler en god udvikling ikke kun om strategi, men om mennesker, handlekraft og glæden ved at se ting lykkes.”
Med +30 års erfaring fra erhvervslivet har Bibi opbygget en stærk forretningsforståelse og bred ledelsesmæssig erfaring. Hun er kendt for hurtigt at værdi og målbare resultater.
Som rådgiver, iværksætter og bestyrelsesmedlem kombinerer hun strategisk indsigt med praktisk erfaring og formår at skabe klarhed og struktur i komplekse situationer og omsætte ambitioner til reel handling.
Bibi er handelsuddannet, har en AU i Ledelse og Bæredygtig Forretningsforståelse, samt en certificeret coachuddannelse og en international baggrund.
Ud over sin bestyrelsespost i Erhvervsklub Fyn, bidrager Bibi aktivt i flere erhvervsnetværk.

Søren Fohlmann
Bestyrelsesmedlem
soren@fohlmann.com
Søren Fohlmann er indehaver af virksomheden Fohlmann.commercial, der hjælper primært fynske virksomheder med reklame, kommunikation og formidling. Han har gennem mere end 40 år arbejdet på en række fynske reklamebureauer og som marketingchef i større virksomheder, men har siden 2002 drevet sin egen virksomhed.
Derudover arbejder Søren som facilitator på en række fysiske erhvervsnetværk, ligesom han de seneste år har arbejdet intensivt på at hjælpe virksomheder med værdiskabende bestyrelsesarbejde. I fritiden arbejder Søren også som guide på Bridgewalking.

Karina Davids
Bestyrelsesmedlem
kda@kdmarketingsupport.dk
Karina Davids er ejer af mediebureauet Kd Marketing Support i Fredericia, som hun har drevet i over 20 år. Bureauet er specialiseret i B2B-markedsføring og hjælper små og mellemstore virksomheder med strategisk markedsføring og forretningsudvikling.
Hun har en HDA fra Syddansk Universitet og MBA-enkeltfag i strategisk analyse samt en række kurser i digital markedsføring. Med mere end 25 års erfaring fra B2B-virksomheder har hun et solidt strategisk og kommercielt fundament.
Karina sidder i IBA Erhvervsakademis uddannelsesudvalg for Marketing, Kommunikation og Salg i Kolding og motiveres af strategisk udvikling, stærke relationer samt at bidrage med indsigt, energi og et stærkt professionelt netværk.

Per Elkjær
Bestyrelsesmedlem
klintemanden@klinten-faaborg.dk
Jeg har været medlem af Erhvervsklub Fyn i tre år og glæder mig til nu at opleve netværket fra den anden side af bordet. Som selvstændig erhvervsdrivende siden jeg var 21 år, har jeg altid været vant til selv at skabe mulighederne – og betale min egen løn.
Gennem årene har jeg arbejdet i oplevelses-, hotel- og restaurationsbranchen som både kroejer, hotellejer og i dag restauratør på Restaurant Klinten i Faaborg, som jeg har drevet i snart ni år.
Mit netværk har altid været en vigtig drivkraft. Allerede som ung var jeg aktiv i JCI, hvilket gav mig internationale erfaringer og indblik i erhvervsliv rundt i Europa – og blandt andet en lang tur til Rusland ( 4 år ) kort efter murens fald.
Jeg er drevet af nysgerrighed og udvikling – i dag især inden for AI og ny teknologi, som jeg tror bliver et afgørende redskab for fremtidens virksomheder.
Jeg går ind i bestyrelsesarbejdet med arbejdshandskerne på og med lyst til at bidrage med praktisk erhvervserfaring, nye perspektiver og et stærkt fokus på relationer.
Og så tror jeg i øvrigt på, at gode netværk fungerer bedst, når der også er plads til et grin undervejs.

Mark Edal
Bestyrelsesmedlem
mark.edal@dewertokin.dk
Mark Edal er direktør ved Edalco ApS, som varetager forhandlingen af lineære drev fra tyske DewertOkin GmbH i Skandinavien.
Den danske afdeling i Odense har fokus på aktuatorer til medical og møbelbranchen.
Mark har erfaring fra jobs som bl.a. Nordic Sales Director ved Phoenix Mecano AG, produktchef og key account management i forskellige stillinger.
Mark er oprindeligt uddannet HD(A) og Markedsøkonom.