X
X

Erhvervsklub Fyns Nytårskur 2019

place
Hotel Scandic – Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
calender
8 jan, 2019
time
kl. 15:30 – 19:30

Erhvervsklub Fyn inviterer selvfølgelig også i 2019 til en hyggelig Nytårskur, hvor der er rig mulighed for at hilse på ligesindede erhvervsfolk.

I Danmark er vi gode til at hygge os, men kan vi også præstere? Nej det kan vi ikke, hvis vi har den forestilling, at vi er på arbejde for at hygge os. Derimod skal vi opleve glæde ved at arbejde, og det er noget helt andet. 
I Teddy Jeppesens optik er arbejdsglæde og effektivitet uløseligt knyttet til hinanden – Arbejdsglæde skaber effektivitet, og effektivitet skaber arbejdsglæde. Hør om de mange faktorer, der i samspil med hinanden, giver den gode præstation.  
Teddy Jeppesen har i næsten 20 år været centerleder på Autisme Center Vestsjælland – højt respekteret og værdsat for sit karismatiske væsen, sin visionære ledelsesfilosofi og sin evne til at skabe både arbejdsglæde og bemærkelsesværdige resultater. Han er modtager af "Samfundsprisen 2009", og ACV har under hans ledelse 5 år i træk vundet prisen som "Danmarks bedste offentlige virksomhed" samt prisen som ”Europa´s bedste offentlige virksomhed” i årene 2009 og 2010.  
Foredraget inspirerer både ledere og medarbejdere i virksomheden.

Starlight Jazz Band leverer en stemningsfuld musikalsk oplevelse, inden vi får den årlige økonomiske vejrudsigt ved chefanalytiker Jan Størup fra Nordea. 

Som noget nyt i år vil "Erhvervsklub Fyn prisen" være valgt ud fra medlemmers nomineringer og en medlemsafstemning blandt tre udvalgte kandidater nemlig Alfred Pedersen & Søn A/S, Gibotech A/S og SCANGRIP A/S. 
De nominerede virksomheder fortjener alle at vinde, så det er ekstra spændende, hvem der har lagt sig i spidsen og vinder prisen i 2019.

Vi slutter af med hotdogs og rigelig tid til at sidde og nyde det gode selskab i Scandics dejlige lokale.

Program

•    Kl. 15.00-15.30: Ankomst, registrering og tid til en snak over en kop kaffe og et stykke kage
•    Kl. 15.30-15.35: Velkomst ved Erhvervsklub Fyn
•    Kl. 15.35-16.35: Foredrag om "Effektivitet og arbejdsglæde – to sider af samme sag" v. Teddy Jeppesen
•    Kl. 16.35-16.50: Kort pause
•    Kl. 16.50-17.15: Starlight Jazz Band leverer en stemningsfuld musikalsk oplevelse
•    Kl. 17.15-18.00: Den økonomiske vejrudsigt v. Jan Størup Nielsen
•    Kl. 18.00-18.15: Uddeling af Erhvervsklub Fyn prisen 2019
•    Kl. 18.15: Servering af hotdogs med networking

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest onsdag den 2. januar kl. 12.00.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er søndag den 6. januar, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at Erhvervsklub Fyn står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Tilmeld
X