Steffca
STEFFCA A/S – Toftegårdsvej 11, 5800 Nyborg
9. april 2026
kl. 15:30 - 18:30
Besøg Steffca – industriens grønne frontløber
Steffca, med base i Nyborg, er et familieejet industrieventyr, der siden 1993 har specialiseret sig i paknings- og isoleringsløsninger til blandt andet energi-, fødevare- og kemisektoren. Virksomheden er vokset internationalt med salgskontor i Tyskland, men fastholder stadig lokale rødder og et stærkt engagement i samfundet.
ESG og værdier
Steffca arbejder aktivt med ESG-principper. Virksomheden kortlægger og nedbringer egne emissioner og har stort fokus på social ansvarlighed. Her tilbydes muligheder til folk på kanten af arbejdsmarkedet, og man støtter både lokale og nationale initiativer som blandt andet Nyborg Voldspil, Odense Håndbold og Dansk Røde Kors.
Miljø: Emissionskortlægning, klimamål og produktsortiment til blandt andet grøn omstilling.
Social: Inkluderende arbejdsplads, samarbejde med jobcenter og socialt ansvar.
Governance: Tydelig ledelse præget af familieånd og flere generationers erfaring.
Oplev Steffca indefra. Ved besøget kommer du tæt på en virksomhed, der har været igennem både kriser og vækst, og som har modtaget DI Fyns Initiativpris for evnen til at omstille produktionen under coronakrisen. Steffca åbner dørene for dialog og inspiration til både ESG, innovation og ledelse.
Program
15.30 – 15.45 Velkomst
15.45 – 16.15 Introduktion til STEFFCA A/S v/ CEO Martin Steffensen
16.15 – 17.30 Rundvisning
17.30 – 17.45 Afrunding
17.45 – 18.30 Let traktement og netværk
Praktiske oplysninger
Arrangementsansvarlig:
Bjarne Skov Bækkelund
M: 6038 2637
E: bsb@borch-advokater.dk
Tilmelding
Der åbnes for tilmelding den 11. marts kl. 12.00. Deltagelse er gratis.
Sidste frist for afbud er den 31. marts kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 50 personer i alt og 1 deltager pr. virksomhed. Det er muligt at tage en gæst med til arrangementet.
Al tilmelding og afmelding foregår på www.erhvervsklubfyn.dk. Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no-show-gebyr, uanset anledning til afbud og fravær.
Parkering: Der er rigelig med parkeringsmuligheder på virksomheden.
Virksomheden står for mad, så send en mail til den arrangementsansvarlige, hvis du ikke bliver og spiser med.
Bemærk vedrørende navneskilte:
Husk at tage dit navneskilt på ved besøgets start, så antallet af fremmødte kan registreres.
Del arrangementet
Hvis der ingen TILMELD-knap er, betyder det, at arrangementet enten ikke er åbent for tilmelding, at der er lukket for tilmelding, eller at der ikke er flere ledige pladser.
For afmelding til dette eller andre arrangementer: Log ind og under MIN KONTO vælges menu-punktet ARRANGEMENTER og følg vejledningen.
https://t.me/s/beEfCASiNO_oFfICIaLs