AFLYST – Virksomhedsbesøg hos Scandinavian Tobacco Group Assens

 Tobaksvej 1, 5610 Assens   3. november 2020 
 kl. 15:30 - 18:30

Arrangementet er aflyst, da virksomheden har fået forlænget deres besøgsforbud. Vi forsøger at arrangere et besøg til virksomheden i 2021.

Siden 1864 er der produceret tobak i Assens og fra 2008 har virksomheden været et datterselskab under Scandinavian Tobacco Group.

Vi kommer bag facaden på én af verdens førende producent af pibetobak og vi kommer til at høre om de udfordringer og muligheder, der er. Fokus vil være på deres igangværende lean proces. 

Scandinavian Tobacco Group, Assens fremstiller pibetobak og finskåret tobak. 
Virksomheden er en betydelig aktør inden for finskåret tobak i Skandinavien. STG Assens eksporterer til omkring 70 lande over hele verden og har en årlig produktionsmængde på ca. 4.000 tons tobak på fabrikkerne i Assens og Holstebro. 

Program

  • 15:30 Velkommen ved, Erhvervsklub Fyn, Manuel Kehrer 
  • 15:45 Historien om Tobakken i Assens ved Fabrikschef Troels Juul Mikkelsen
  • 16:00 Rundvisning på fabrikken 
  • 17:15 Udfordringer og muligheder – fokus på deres arbejde med lean
  • 17:45 Let traktement
  • 18:30 Tak for i dag

Praktiske oplysninger

Der åbnes for tilmelding mandag den 5. oktober.
Tilmelding OG sidste frist for afbud er senest onsdag den 28. oktober kl. 12.00.
Der er en deltagerbegrænsning på 25 personer, og der kan derfor kun deltage 1 person per virksomhed, og det er ikke muligt for medlemsvirksomheder at tage en gæst med til arrangementet.
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. 
Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er onsdag den 28. oktober kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Vedr. parkering: Der er få pladser på skråparkeringen foran bygningen, men masser af pladser inde bagved og ved siden af bygningen. Pas på ikke at holde i vejen for eventuelle lastbiler, der skal ind og ud.

Husk, at virksomheden står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Dette arrangement er allerede afholdt og du kan blot læse om, hvad du er gået glip af.