Erhvervsklub Fyn Nytårskur 2024

 Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV   6. februar 2024 
 kl. 15:00 - 20:00

Erhvervsklub Fyn kickstarter traditionen tro det nye år med et brag af en Nytårskur for det fynske erhvervsliv.

Motivation, coaching og inspiration på en ny måde

De fleste kender dem som de to cykeldrenge fra Fredericia. Hvis vi skal endnu tættere på, så hedder de Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen. De er to friske unge gutter, midt i tyverne. De lever og ånder for det positive livssyn og har altid ”ja-hatten” på. Gennem deres oplevelser og erfaringer, vil de give os alle en ny måde at tænke motivation, coaching og inspiration på, så vi får noget med hjem i virksomheden som vi kan arbejde videre på. De ønsker at sprede en masse smil og inspirere andre – ”for netop DU kan, hvad helvxxx du vil!”.

Den økonomiske vejrudsigt for 2024

Seniorøkonom Jan Størup stiller som altid skarpt på den årlige ”økonomiske vejrudsigt” efter endnu et turbulent år. Hvad kan vi forvente i 2024 på den nationale og internationale front? 

Erhvervsklub Fyn prisen 2024

Erhvervsklub Fyns medlemmer har nomineret fynske virksomheder, som har udmærket sig ved en ekstraordinær indsats, og en afstemning blandt tre udvalgte nominerede virksomheder har ledt frem til en vinder af årets Erhvervsklub Fyn pris, som kåres på Nytårskuren. 

Netværk og lækkerier

Erhvervsklub Fyn byder på rammerne for hyggeligt samvær, mens vi indtager et lækkert måltid, hvor Scandic kræser for os efter egen lyst og fantasi.

Program

  • Kl. 15.00-15.30: Ankomst, registrering og tid til en snak over en kop kaffe og et stykke kage 
  • Kl. 15.30-15.45: Velkomst ved Erhvervsklub Fyn 
  • Kl. 15.45-17.00: Cykeldrengene – motivation, coaching og inspiration på en helt ny måde
  • Kl. 17.00-17.15: Pause  
  • Kl. 17.15-18.00: Den økonomiske vejrudsigt v. Jan Størup Nielsen 
  • Kl. 18.00-18.15: Uddeling af Erhvervsklub Fyn prisen 2024
  • Kl. 18.15: Servering af et traktement efter kokkens fantasi med networking 

Praktiske oplysninger

Der åbnes for tilmelding i starten af 2024.
Arrangementet er i direkte forlængelse af Erhvervsklub Fyns generalforsamling, som vi håber, at du også vil deltage i, hvis din virksomhed er medlem af foreningen.Tilmedling til generalforsamling sker særskilt.
Tilmelding senest onsdag d. 31. januar 2024 kl. 12.00. 
Deltagelse er gratis. 

Sidste frist for afbud er onsdag d.31 januar 2024kl. 12.00. 
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et forhøjet no-show-gebyr på 250 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr, uanset anledning til afbud og fravær. 

Bemærk ang. navneskilte:
Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit eget navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at Erhvervsklub Fyn står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med. 

Vi glæder os til at dele denne skønne dag med dig.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Dette arrangement er allerede afholdt og du kan blot læse om, hvad du er gået glip af.