Få et indblik i Inrotech´s robotsvejsningsløsninger

 C.F. Tietgens Boulevard 26, 5220 Odense SØ   23. januar 2020 
 kl. 15:30 - 18:00

Kom med ud og oplev innovativ robotteknologi.

Kom på besøg hos Inrotech A/S, en innovativ robotvirksomhed i vækst, som sælger deres unikke automatiserede robotsvejseløsninger til virksomheder rundt i hele verden.

De avancerede mobile robot-svejseløsninger fra Inrotech er kendetegnet ved innovation på alle områder. Der optimeres konstant på det mekaniske koncept og unikke software. Denne fremgangsmåde muliggør brugen af Inrotech´s robot svejsningsløsninger i nye og tidligere usete områder.

Inrotech skiller sig ud fra konkurrenterne i form af deres software, som tilbyder en klar-til-brug robotsvejseløsning, som ikke kræver yderligere programmering fra kunden. Robotten afkoder selv sine opgaver, og løser dem effektivt for kunder i blandt andre skibsværfts-, offshore- og tungindustrien.

Program

15:30    Velkommen ved Erhvervsklub Fyn, Jens Løvstrøm  
15:45    Inrotech A/S historie v/ Gert Jørgensen, CEO og Partner
16:00    Rundvisning på virksomheden  
17:30    "Hvordan er det at etablere en opstartsvirksomhed, og hvor fører teknologien 
os hen?" v/ Gert Jørgensen, CEO og Partner 
17:00    Let traktement 
18:00    Tak for i dag

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest torsdag den 16. januar kl. 12.00.
Det er kun muligt at deltage med en person per virksomhed, og der kan ikke tages gæster med til arrangementet.
Hvis du er tilmeldt og ikke kan deltage, så skal du melde fra, også selv om der er andre fra din virksomhed, der kunne være interesseret i at deltage. Dette af respekt for dem, der evt. står på venteliste. En kollega er velkommen til at tilmelde sig, hvis du melder fra. Vedkommende vil så få en plads, hvis der er ledige pladser eller blive skrevet på venteliste, hvis der er fuldbooket.
Al tilmelding og afmelding foregår på hjemmesiden. Man kan ikke tilmelde eller afmelde sig ved at sende en mail eller ringe til sekretariatet.
Deltagelse er gratis.

Sidste frist for afbud er tirsdag den 21. januar, kl. 12.00.
Ved senere afbud og ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 150 kr. + moms. Det er ikke muligt at blive fritaget for dette no show gebyr uanset anledning til afbud og fravær.

Vedr. parkering: Der er få pladser på parkeringen foran bygningen men masser af pladser på den modsatte side af vejen ved AMU. Det er ikke tilladt at parkere på vejen. 

Bemærk ang. navneskilte: Vi beder venligst om, at man inden besøgets start tager sit navneskilt, så antallet af fremmødte kan registreres. 

Husk, at virksomheden står med mad, så send en mail til info@erhvervsklubfyn.dk, hvis du ikke bliver og spiser med.

Del arrangementet

Se alle arrangementer


Dette arrangement er allerede afholdt og du kan blot læse om, hvad du er gået glip af.